Træningstøj der sidder, som det skal, er essentielt. Det tager simpelthen fokus, hvis du hele tiden skal rette på tøjet. Komfort er med andre ord altafgørende for, at du kan give alt, hvad du har i dig til træningen og opnå de resultater, du ønsker.
Hvis du træner meget, tilbringer du også meget tid i dit træningstøj. Derfor kan det være godt givet ud at bruge lidt ekstra tid på at finde træningstøj, som sidder godt.
Sportstøjet kan hurtigt komme til at fylde en andel af din garderobe, men det er næsten altid en bedre løsning end at være tvunget til at vaske fra dag til dag. Undgå dårlige undskyldninger som “min træningstøj er til vask”.
Funktionelt træningstøj
T-shirts i et hurtigttørrende materiale er kommet for at blive – det ser bare mere indbydende, når du slår din rekord på løbebåndet eller laver en PR i dit favoritløft. Det giver også en behagelig fornemmelse af, at overkroppen forbliver tør, selvom du sveder, fordi stoffer transporterer sveden væk fra huden. Hav et par stykker i skabet til de dage, hvor du ved, træningen bliver ekstra hård.
Løbetights er ikke kun til løberne. Hvis du styrketræner eller laver anden konditionstræning, kan det være behageligt at have et par løbetights på under dine løse træningsshorts. Det sikrer dig maksimal mobilitet og komfort.
Det samme trick kan du lave om vinteren med lange skiunderbukser under et par løse shorts. Så opnår du høj bevægelighed og en svedtransporterende effekt uden at få “tændstikben”.
Bevægelsesfrihed – Test tøjet!
Bevægelsesfrihed og pasform er helt centrale aspekter, når du vælger træningstøj.
Forestil dig, at du skal lave over head squat, dødløft eller en sprint, og din bluse er for kort, imens dine shorts kravler op på lårene og strammer. Så kommer du hurtigt til at planlægge at træne, når der ikke er andre mennesker i træningscentret eller på vejene, og det bliver rigtig svært at overholde dit træningsprogram.
Træningstøj, som passer dårligt, giver din bevægelsesfrihed dødsstødet! Mobilitet er ikke kun et nøgleord for dem, som dyrker yoga og pilates. Det er vigtigt for os alle sammen, uanset om du skal lave styrketræning, cross fit, konditionstræning eller noget helt femte. Test derfor træningstøjet ved at lave de bevægelser, du skal lave i din træning, før du klipper prismærket af.
Hold dig varm på vejen hjem
Uanset om du har trænet indendørs i et center, eller om du har løbetrænet udendørs, kan dit tøj blive vådt af sved. Hvis du har transport- eller ventetid, inden du kan gå i bad, skal du sørge for at holde dig varm. Skift så meget af det våde tøj som muligt og tag et par sweat pants og en sweatshirt på, så du ikke bliver kold på vejen hjem.
På nettet finder du et stort udvalg af sportstøj i alle størrelser. Der er også kommet et særdeles godt udvalg af sportstøj store størrelser samt træningstøj til store mænd. Er du i tvivl om størrelsen, er det dog en god idé at prøve tøjet i butikken.
VASKETIP: Lugter dit træningstøj, selvom det er nyvasket? Læg det i blød i ½ del ufarvet eddike og ½ del vand i et par timer og vask det igen.